Hvordan kropsterapi kan støtte ved depression og nedtrykthed
Kropsterapi er en samlet betegnelse for behandlingsformer, hvor man arbejder med både krop, nervesystem og følelser – typisk gennem berøring, massage, åndedræt, bevægelse og samtale. Det er ikke en erstatning for lægelig eller psykiatrisk behandling, men kan for mange være et vigtigt supplement, når man kæmper med depression eller længerevarende nedtrykthed.
Hvad sker der i kroppen ved depression?
- Spændinger i nakke, skuldre, kæbe og bryst
- Overfladisk eller anspændt vejrtrækning
- Træthed og tunghed i kroppen
- Indre uro eller følelsen af at være "lukket ned"
- Forstyrret søvn og manglende energi
Mange oplever, at de nærmest "bor oppe i hovedet" – tanker kører i ring, mens kontakten til kroppen og følelserne føles svag eller ubehagelig. Her kan kropsterapi hjælpe med at bringe opmærksomheden ned i kroppen igen på en tryg måde.
Grundprincipper i kropsterapi ved depression
-
Regulering af nervesystemet
Blide tryk, stræk, massage og guidet vejrtrækning hjælper nervesystemet med at skifte fra "stress-/alarmtilstand" til mere ro, hvile og kontakt. Det kan mindske indre uro, angst og følelsen af overvældelse. -
Kontakt til kroppen
Terapeuten guider opmærksomheden til kropsfornemmelser: varme, kulde, spænding, tyngde, bevægelse. Det kan give en oplevelse af at være mere til stede "her og nu" i stedet for at sidde fast i tunge tanker eller bekymringer. -
Frigørelse af spændinger og tilbageholdte følelser
Ved depression holder vi ofte vejret, spænder op eller lukker ned for følelser. Når spændinger løsnes, kan sorg, tristhed, vrede eller lettelse få lov til at komme mere naturligt til udtryk – i et trygt rum og i et tempo, der passer til klienten. -
Styrkelse af grænser og egenkraft
Øvelser hvor man står, presser fra med fødderne, siger tydeligt "nej" eller "ja" med kroppen, kan gradvist styrke oplevelsen af handlekraft, selvrespekt og indre styrke – noget der ofte er svækket ved depression. -
Sammenhæng mellem krop, tanker og følelser
Under behandlingen kan terapeuten hjælpe med at sætte ord på oplevelserne: "Hvad lægger du mærke til nu?", "Hvilke følelser dukker op med den spænding?". På den måde bindes kropsoplevelse og psykisk forståelse sammen.
Hvordan kan en session se ud?
En kropsterapeutisk session kan fx indeholde:
- Kort samtale om hvordan du har det, og hvad du ønsker fokus på
- Guidet vejrtrækning for at lande i kroppen og skabe ro
- Manuel behandling (tryk, stræk, massage) på områder med spændinger eller tyngde
- Blide bevægelser og øvelser, der inviterer kroppen til mere flow og vitalitet
- Eventuelt lyd (suk, åndedræt, små lyde) eller bevægelse som udtryk for følelser
- Afsluttende integration: rolig liggestilling og kort samtale om oplevelsen
Mulige gevinster ved kropsterapi (på sigt)
- Oplevelse af mere ro i krop og sind
- Bedre søvn og mere energi i hverdagen
- Mindre kropslig smerte og færre spændinger
- Større kontakt til følelser – uden at drukne i dem
- Øget selvomsorg og respekt for egne grænser
- Følelse af at være mere "levende" og nærværende
Begrænsninger og vigtige opmærksomhedspunkter
- Kropsterapi må aldrig stå alene ved svær depression, selvmordstanker eller psykotiske symptomer – her er det nødvendigt med læge/psykiater og eventuelt medicinsk behandling.
- For nogle kan det i perioder være for overvældende at mærke kroppen og følelserne. Det er vigtigt, at terapeuten arbejder langsomt, trygt og justerer efter din tilstand.
- Effekten er individuel – nogle oplever stor lettelse, andre har brug for længere forløb, og nogle vil få mere ud af andre behandlingsformer.
Hvornår bør man søge ekstra hjælp?
Søg altid læge eller akut hjælp, hvis du oplever:
- Vedvarende tanker om ikke at ville leve eller selvskade
- Meget kraftig forværring af tristhed, angst eller håbløshed
- Betydelige problemer med at klare dagligdagen (arbejde, skole, basale opgaver)
Kropsterapi kan være en værdifuld støtte, men den vigtigste omsorg er, at du ikke står alene med det, du går igennem.