I den vestlige verden har vi i mange år haft for vane at opfatte sind og krop som to adskilte størrelser. Det har præget vores måde at se sundhed på: Vi opsøger en psykolog, når det mentale presser, og en læge eller fysioterapeut, når kroppen gør ondt. I dag er det syn ved at ændre sig markant. Forskning inden for psykosomatisk medicin og nyere områder som psykoneuroimmunologi – studiet af hvordan psyken påvirker immunforsvaret – har tydeliggjort, hvor tæt forbundet vores mentale og fysiske tilstande egentlig er.
Forholdet mellem krop og psyke er komplekst og gensidigt: Vores tanker og følelser kan påvirke vores fysiske helbred, og vores fysiske tilstand kan påvirke vores mentale velbefindende. Når vi begynder at anskue mennesket som en helhed, ændrer perspektivet sig. Sundhed handler ikke kun om at lappe enkelte problemer, men om at skabe balance mellem det mentale og det fysiske. Denne tankegang er fundamentet for kropsterapi.
Kropsterapi bygger på forståelsen af sammenhængen mellem krop, følelser og tankemønstre. Behandlingen fokuserer på at styrke forbindelsen til kroppen og skabe større kropsbevidsthed. Derfor kan kropsterapi anvendes ved både fysiske og psykiske udfordringer. I behandlingen indgår typisk samtale, dybdegående massage, pulserende teknikker, meridianarbejde, åndedrætsøvelser, bevægelse og øvelser i kropsopmærksomhed. Formålet er at løsne spændinger, arbejde med blokeringer og hjælpe klienten til bedre at forstå kroppens signaler.
Samarbejdet mellem terapeut og klient handler om at afdække følelser, minder og mønstre, som kan have sat sig i kroppen og påvirker livskvaliteten. For mange fungerer kropsterapi som en effektiv støtte i en travl hverdag, hvor kravene til præstation ofte er høje, og hvor vi let mister kontakten til os selv.
Der findes ikke én entydig forklaring på, hvor kropsterapi præcist stammer fra. Behandlingsformen er snarere opstået gradvist som en naturlig reaktion på erkendelsen af, at den traditionelle opdeling mellem krop og psyke ofte var utilstrækkelig i arbejdet med komplekse fysiske og psykiske problemstillinger. Gennem tiden har mange fagpersoner og retninger bidraget til den udvikling, vi kender i dag.
Kroppen registrerer og udtrykker ofte det, vi ikke selv er fuldt bevidste om mentalt.
Forestil dig, at du indgår i en relation, hvor du ikke føler dig set eller hørt, måske føler dig overtrumfet eller holdt tilbage. Måske har du ikke sat ord på det for dig selv, men kroppen reagerer alligevel. Din underbevidsthed forsøger at kommunikere ubehaget, uanset om du er opmærksom på det eller ej.
Ofte bliver spændinger sendt til områder som nakke, kæber og hals – netop der, hvor "usagte ord" sætter sig. Tristhed, frustration og vrede kan ophobe sig i kroppen, fordi bevidstheden ønsker at undgå konflikt eller frygter andres reaktioner.
Og resultatet? Spændinger i kæben, stiv nakke eller smerter i halsområdet.
I kropsterapien tager vi udgangspunkt i de spændingsmønstre, vi ser i din krop. Vi deler vores viden om typiske sammenhænge og inviterer dig til at mærke efter og vurdere, om det giver mening i forhold til dit eget liv.
Ordet "invitation" er centralt – for ingen mennesker er ens, og ingen passer perfekt ind i faste skabeloner. Det vigtige er din egen erkendelse og opmærksomhed på de situationer, relationer eller overbevisninger, som kan skabe pres, ubehag eller smerter i kroppen.
Samtidig arbejder vi direkte med det fysiske område gennem blandt andet dybdegående massage, pulsering eller meridianbehandling.
På den måde angribes problematikken både fysisk og psykisk, hvilket ofte giver mere varige resultater end behandlingsformer, der udelukkende fokuserer på enten symptomer eller mentale årsager.