Hvordan kropsterapi kan støtte ved indre uro

Indre uro kan føles som om kroppen hele tiden er "på arbejde", selv når der egentlig ikke er noget galt. Tankerne kan køre i ring, hjertet kan slå hurtigere, og det kan være svært at falde til ro – både fysisk og mentalt. Kropsterapi arbejder direkte med kroppen og nervesystemet for at hjælpe uro til at falde til ro indefra.

Kropsterapi kan bruges som et supplement til andre former for behandling (fx samtaleterapi eller lægelig hjælp), men det erstatter ikke lægelig udredning, hvis uroen er meget kraftig eller langvarig.

Hvordan viser indre uro sig i kroppen?
  • Hjertebanken eller trykken i brystet
  • Spændinger i nakke, skuldre, kæbe og mave
  • Overfladisk eller hurtig vejrtrækning
  • Rastløshed i ben og arme – behov for hele tiden at "gøre noget"
  • Svært ved at sidde stille eller slappe af
  • Søvnproblemer og tankemylder

Mange oplever, at de forsøger at "tænke sig ud" af uroen, men at det i virkeligheden er kroppen og nervesystemet, der har brug for hjælp til at finde tilbage til ro.

Grundprincipper i kropsterapi ved indre uro
  1. Regulering af nervesystemet
    Med rolig berøring, dybe tryk, stræk og guidet åndedræt hjælper terapeuten nervesystemet med at skifte fra "alarmtilstand" (stress / fight-flight) til mere ro og hvile. Det kan føles som om kroppen langsomt "gears ned".
  2. Jordforbindelse og tyngde
    Øvelser og berøring, der retter opmærksomheden mod fødder, ben og kontakt til underlaget, kan give en oplevelse af tyngde og stabilitet. Det hjælper, når uroen sidder meget "oppe i hovedet" eller i brystet.
  3. Fordybelse af åndedrættet
    Ved indre uro trækker mange vejret højt og hurtigt. Terapeuten guider åndedrættet ned mod maven og siderne af brystkassen, så kroppen får signal om, at den gerne må slappe af. Et roligere åndedræt påvirker både puls, muskelspænding og tankemylder.
  4. Afladning af overskudsenergi
    Nogle former for uro er "fastlåst energi" i kroppen. Her kan blid bevægelse, rysten af arme/ben, stræk og aktive øvelser hjælpe kroppen med at slippe overskudsspænding. Det kan sammenlignes med at lade et overophedet system køle ned.
  5. Kontakt til følelser bag uroen
    Indre uro kan være et signal om underliggende følelser – fx bekymring, sorg, vrede eller stress. Når kroppen falder lidt til ro, kan disse følelser mere nænsomt komme frem. Terapeuten hjælper med at sætte ord på og mærke dem i et tempo, der føles trygt.
  6. Styrkelse af egenomsorg og grænser
    For nogle hænger uro sammen med at overhøre egne behov og grænser. Kropsterapi kan inkludere øvelser hvor man mærker og udtrykker "ja" og "nej" med kroppen, og øver at lytte til, hvad der faktisk føles rart eller for meget.
Hvordan kan en session se ud?

En kropsterapeutisk session ved indre uro kan fx indeholde:

  • Kort samtale om, hvordan uroen opleves, og hvad du ønsker hjælp til
  • Guidet landing i kroppen – fx gennem åndedræt og kontakt til fødder og underlag
  • Manuel behandling (tryk, stræk, massage) på spændte områder som nakke, skuldre og bryst
  • Blide bevægelser eller rystelser, der hjælper kroppen med at slippe overskudsenergi
  • Øvelser der støtter tyngde og ro, fx at "synke ned" i briksen eller mærke kroppens vægt
  • Afsluttende stilhed og kort refleksion over, hvad du mærker før/efter behandlingen
Mulige gevinster ved kropsterapi (over tid)
  • Mere ro i krop og sind
  • Dybere og mere stabil vejrtrækning
  • Mindre muskelspænding og kropslig uro
  • Bedre søvn og mindre tankemylder
  • Større oplevelse af jordforbindelse og indre stabilitet
  • Bedre kontakt til egne behov og grænser
Vigtige opmærksomhedspunkter
  • Hvis den indre uro er meget kraftig, pludselig opstået eller ledsaget af brystsmerter, åndenød, svimmelhed eller andre fysiske symptomer, er det vigtigt at blive undersøgt af en læge.
  • Nogle kan opleve midlertidig øget følsomhed eller træthed efter en session, når kroppen begynder at give slip. Derfor er det godt at planlægge lidt ro efter behandlingen.
  • Effekten er individuel – for nogle mærkes ro allerede efter få gange, for andre kræver det et mere kontinuerligt forløb og evt. kombination med andre former for støtte.

Kropsterapi kan på den måde være en hjælp til ikke kun at forstå uroen med hovedet, men at mærke i kroppen, at ro faktisk er mulig igen.