Hvordan kropsterapi kan støtte ved præstationspres

Præstationspres opstår, når vi konstant føler, at vi skal levere, være på, gøre det rigtige og helst undgå fejl. Det kan handle om arbejde, studie, sport, relationer – eller bare det at "være god nok". Kropsterapi arbejder direkte med kroppen og nervesystemet, hvor stress, selvkritik og pres ofte sætter sig som spændinger, uro og træthed.

Kropsterapi kan være et vigtigt supplement til fx coaching, samtaleterapi eller stresshåndtering, fordi den hjælper kroppen med faktisk at mærke forskellen mellem pres og ro – ikke kun forstå det med hovedet.

Hvordan føles præstationspres i kroppen?

• Spændinger i nakke, skuldre, kæbe og mave
• Tryk i brystet eller "klump" i halsen
• Overfladisk eller anspændt vejrtrækning
• Rastløshed, uro og svært ved at slappe af – selv i fritiden
• Tankemylder og selvkritiske tanker ("Jeg skulle have gjort mere", "Det er ikke godt nok")
• Træthed, energifald eller følelse af at være "tømt" efter at have præsteret

Mange med højt præstationspres har lært at ignorere kroppens signaler for at kunne levere – indtil kroppen til sidst protesterer gennem stresssymptomer, søvnproblemer eller udbrændthed.

Grundprincipper i kropsterapi ved præstationspres

1. Skabe ro i nervesystemet
   Med rolig berøring, dybe tryk, stræk og guidet åndedræt hjælpes kroppen fra "kamp/flugt-mode" til mere ro og hvile. Når nervesystemet falder til ro, bliver det lettere at slippe de konstante krav og indre kommentarer.
2. Øge kropsbevidsthed
   Terapeuten guider opmærksomheden til konkrete kropsfornemmelser: tyngde, varme, spænding, puls, åndedræt. Det gør det nemmere at opdage: "Nu er jeg på vej op i pres igen" – og handle på det tidligere end før.
3. Afspænde "kontrolmusklerne"
   Ved præstationspres spænder vi ofte ubevidst i mave, ryg, kæbe og skuldre for at "holde sammen" og "have styr på det". Gennem manuel behandling (tryk, stræk, massage) kan disse områder langsomt give slip, så kroppen ikke hele tiden står i beredskab.
4. Arbejde med åndedrættet
   Perfektionisme og pres kan gøre åndedrættet lille og kontrolleret. I kropsterapi arbejdes der med at give åndedrættet mere plads – især ned i maven og siderne af brystkassen. Et friere åndedræt kan dæmpe stress, mindske tankemylder og øge oplevelsen af indre plads.
5. Kontakt til egne behov og grænser
   Når præstation fylder meget, overser vi ofte behov for pauser, søvn, leg og nærvær. Med kropslige øvelser – fx at mærke og udtrykke "ja" og "nej" – kan man træne at lytte til kroppen og respektere dens signaler i stedet for hele tiden at presse videre.
6. Frigørelse af følelser bag presset
   Bag præstationspres ligger der ofte frygt for at fejle, skuffe andre eller ikke være god nok. Når kroppen bliver roligere og mere tryg, kan sorg, skam, vrede eller lettelse komme frem på en mere blid måde. Terapeuten støtter, at følelserne kan mærkes uden at tage over.
7. Styrkelse af selvomsorg og egenværdi
   Kropsterapi kan hjælpe med at mærke forskellen på at være værdifuld og at skulle bevise sin værdi. Det sker bl.a. ved at øve langsomhed, nydelse, hvile og venlighed over for kroppen – også når man ikke præsterer.

Hvordan kan en kropsterapeutisk session se ud?

En session tilpasses den enkelte, men kan fx indeholde:

• Kort samtale om hvor presset mærkes mest – og hvornår
• Guidet landing i kroppen gennem åndedræt og sansning af underlaget
• Manuel behandling af spændte områder (nakke, skuldre, ryg, bryst, mave)
• Øvelser der støtter tyngde og ro – fx at "synke ned" i briksen og mærke kroppens vægt
• Blide bevægelser, der løsner kontrol og stivhed (fx rysten, stræk, naturlige bevægelser)
• Kort integration til sidst: hvad lægger du mærke til nu i forhold til før?

Mulige gevinster ved kropsterapi (over tid)

• Mindre kropslig spænding og stresssymptomer
• Mere ro, nærvær og evne til at "være til stede" – også under præstation
• Øget evne til at mærke egne grænser og behov for pause
• Mindre selvkritik og mere venlighed over for egen indsats
• Større følelse af indre stabilitet – også når noget ikke går perfekt
• Bedre balance mellem præstation og restitution

Vigtige opmærksomhedspunkter

• Ved længerevarende stress, udbrændthed eller tegn på depression kan det være nødvendigt at kombinere kropsterapi med lægelig hjælp eller psykolog.
• Det kan i starten føles uvant at give slip på kontrol og præstation – også i kroppen. Derfor arbejdes der altid i et tempo, hvor du kan følge med og sige til og fra.
• Forandring ved præstationspres sker ofte gradvist: små kropslige erfaringer af ro og selvomsorg kan over tid ændre måden, du er i verden og præsterer på.

Kropsterapi kan dermed være en vej til ikke kun at præstere bedre, men at leve mere balanceret – hvor kroppen ikke betaler prisen for hele tiden at skulle gøre det rigtige.