Hvordan kropsterapi kan støtte ved traumer og chok

Kropsterapi er en helhedsorienteret tilgang, hvor man arbejder med både krop, nervesystem og følelser gennem berøring, bevægelse, åndedræt og samtale. Ved traumer og chok er det ofte kroppen, der "husker" oplevelsen – selv længe efter, at situationen er ovre. Kropsterapi kan hjælpe med gradvist at løsne denne fastfrosne tilstand og skabe mere ro og tryghed i systemet.

Kropsterapi er et supplement og ikke en erstatning for psykologisk eller psykiatrisk behandling, især ved svære traumer. For nogle mennesker giver kombinationen af samtaleterapi og kropslig behandling den mest bæredygtige støtte.

Hvad er et chok- eller traumerespons i kroppen?

Når noget opleves som farligt eller overvældende, aktiveres kroppens naturlige forsvarsmekanismer:

• Fight – kroppen gør klar til kamp
• Flight – kroppen gør klar til flugt
• Freeze – kroppen "fryser", bliver stiv eller følelsesløs
• Fawn / please – man tilpasser sig og undertrykker egne behov for at undgå fare

Hvis nervesystemet ikke får mulighed for at "lande" igen, kan kroppen blive hængende i alarm eller følelsesløshed. Det kan vise sig som:

• Indre uro, angst eller konstant på-udkig-efter-fare
• Søvnbesvær, mareridt, flashbacks
• Spændinger, smerter, hovedpine, ondt i mave eller bryst
• Følelsesløshed, tomhed, svært ved at mærke sig selv
• Overreageren på små ting, eller omvendt: at lukke helt ned

Grundprincipper i kropsterapi ved traumer og chok

1. Skabe tryghed og stabilitet
   Først og fremmest er det vigtigt, at klienten føler sig tryg. Det indebærer klare aftaler om berøring, tempo, pauser og mulighed for at sige stop når som helst. Terapeuten arbejder langsomt og respektfuldt, så nervesystemet kan følge med.
2. Regulering af nervesystemet
   Gennem rolig vejrtrækning, blid berøring, jordende øvelser (fx kontakt til fødder og underlag) og langsomme bevægelser, hjælpes kroppen fra alarmtilstand mod mere ro og regulering. Det kan mindske symptomer som uro, hypervigilans og indre "alarmklokker".
3. Gradvis kontakt til kropsfornemmelser
   Ved traumer kan det være skræmmende at mærke kroppen. Terapeuten guider derfor meget forsigtigt opmærksomheden mod neutrale eller behagelige områder først – fx fødder, hænder eller åndedræt – og kun lidt ad gangen mod sværere områder. Målet er at genopbygge en følelse af, at det er muligt at være i kroppen uden at blive overvældet.
4. Afspænding af "fastfrosne" områder
   Traumer kan sætte sig som spændinger, stivhed eller trykken i fx nakke, skuldre, bryst eller mave. Med blide tryk, stræk og massage kan disse områder gradvist løsnes. Nogle gange opstår der spontane impulser til at bevæge, sukke, skubbe eller ryste – det er kroppens måde at gøre færdig, hvad der ikke kunne fuldføres i den oprindelige situation.
5. Genskabe bevægelse og handlekraft
   Øvelser hvor man skubber væk, trækker til sig, rejser sig, siger "nej" eller "stop" med kroppen, kan hjælpe med at genopbygge en følelse af styrke og handlemulighed. Det er særlig vigtigt, hvis traumet indebar magtesløshed eller overgreb.
6. Integration af følelser og forståelse
   Undervejs hjælper terapeuten med at sætte ord på oplevelserne: "Hvad mærker du nu?", "Hvilke følelser dukker op?". På den måde bindes kropslige, følelsesmæssige og mentale lag sammen, så oplevelsen kan blive integreret i stedet for at ligge som et "frosset klip" i nervesystemet.

Hvordan kan en kropsterapeutisk session ved traume se ud?

Indholdet tilpasses altid den enkelte og traumets karakter, men kan fx indeholde:

• Rolig indledende samtale om grænser, ønsker og dagsform
• Guidet landing i kroppen – fx via åndedræt og sansning af underlaget
• Blid, jordende berøring på trygge områder (fx fødder, ben, skuldre)
• Forsigtig opmærksomhed på områder med spænding, tryk eller følelsesløshed
• Naturlige kropsimpulser støttes: fx små bevægelser, suk, rysten, at tage plads
• Pauser undervejs til at orientere sig i rummet og mærke, at "nu er det nu og ikke dengang"
• Afsluttende integrerende øvelse og kort snak om, hvad der blev mærket

Mulige gevinster ved kropsterapi (over tid)

• Mere ro i nervesystemet og færre flashbacks / kropslige reaktioner
• Bedre søvn og mindre fysisk uro
• Større evne til at mærke og sætte grænser
• Øget kontakt til kroppen uden at den føles "farlig"
• Større følelse af sammenhæng: "Det giver mening, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør"
• Oplevelse af mere liv, nærvær og handlekraft

Vigtige opmærksomhedspunkter

• Ved komplekse traumer, overgreb eller svære PTSD-symptomer er det vigtigt, at kropsterapien sker i tæt samarbejde med psykolog/psykiater, og at tempoet er meget langsomt og skånsomt.
• Terapeuten skal respektere alle grænser for berøring og hele tiden tjekke ind: "Er dette ok?", "Har du brug for en pause?". Klienten bestemmer altid tempo og intensitet.
• Reaktioner kan opstå efter en session – træthed, følsomhed, drømme eller følelser, der rører på sig. Derfor er det vigtigt med selvomsorg, ro og evt. mulighed for at tale med nogen efterfølgende.

Hvornår bør man søge ekstra eller akut hjælp?

Kontakt læge, psykiatrisk skadestue eller akut hjælp, hvis du:

• Har vedvarende tanker om selvskade eller ikke at ville leve
• Oplever stærke flashbacks, dissociation (følelsen af at "forsvinde" eller ikke være til stede)
• Har svært ved at klare helt basale daglige funktioner (spise, sove, personlig hygiejne)

Kropsterapi kan være en stærk støtte i heling af traumer og chok, men du skal ikke stå alene med det. Kombinationen af professionel hjælp, et trygt netværk og egenomsorg skaber de bedste betingelser for gradvis heling.